Planeten Venus, der ofte betegnes som Jordens "onde tvilling", gemmer på uventede overraskelser under sin infernalske atmosfære. Selvom den er kendt som den varmeste planet i solsystemet, med temperaturer varme nok til at smelte bly, afslører Venus nu en anden side, en der er blidere og mere mystisk.
Forskere gjorde i en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet "Advancing Earth and Space Sciences" en fantastisk opdagelse: højt i den venusiske atmosfære, omkring 120 kilometer over den vulkanske overflade, bliver forholdene overraskende kolde. Her kan der ved temperaturer, der kan falde til -183 grader celsius, dannes partikler af vandis og kuldioxid.
Disse ispartikler dannes gennem en proces kaldet kernedannelse, der klamrer sig til røgpartikler i den venusiske atmosfære. Hvis temperaturen falder yderligere, begynder kuldioxid-iskrystallerne at belægge vandispartiklerne, hvilket giver anledning til de imponerende skyer.
Planeten Venus har en stor HEMMELIGHED, der er afsløret af videnskabsmænd
Disse skyer menes at spille en nøglerolle i at holde vand på Venus og fungerer som en "kuldefælde" i atmosfæren. De hjælper med at omfordele røgpartikler og forhindrer vandtab i rummet. Selv under ekstremt fjendtlige forhold formår Venus således at bevare et nøgleelement for livet.
Selvom levetiden for disse skyer er kort, foreslår forskerne, at de kunne observeres med moderne satellitinstrumenter. En venusisk sky, hvis den er stor nok, kan endda reflektere lys synligt, der ligner cirrusskyer på Jorden.
Denne opdagelse giver os ikke kun et nyt perspektiv på af en planet kendt for sit ekstreme miljø, men åbner også nye veje for interplanetarisk atmosfærisk forskning. Det hjælper os med bedre at forstå, hvordan vitale elementer som vand kan bestå selv under de hårdeste forhold. Det er et vigtigt skridt i afmystificeringen af planeten Venus og den fortsatte udforskning af mysterierne i vores solsystem.
