James Webb Space Telescope's (JWST) banebrydende infrarøde billedbehandlingstilstand har givet ny indsigt i en stor spiralgalakse med sprosser kendt som NGC 1559, der afslører skjulte detaljer om dens struktur. Denne nye ramme, som langt overgår evnerne fra sin forgænger, Hubble-rumteleskopet, var i stand til at trænge gennem lag af kosmisk støv og afsløre skelettet af galaksen oplyst af skæret fra unge stjerner.
Hubble-teleskopet introducerede os tidligere til NGC 1559 gennem en lys hvirvel af lys, der fremhævede klyngerne af klare unge stjerner spredt langs spiralarmene, delvist skjult af kosmiske støvbaner.
Men ved hjælp af det nær-infrarøde kamera (NIRCam) og det midt-infrarøde instrument (MIRI) var JWST i stand til at observere ikke kun stjernelys filtreret gennem det tilslørende støv, men også den specifikke glød af ioniseret brint i stjernedannelse regioner, hvilket giver et komplet billede af NGC 1559's spiralstruktur.
James Webb-teleskopet tager de første billeder nogensinde af en fjern galakse
Denne opdagelse er en del af PHANGS-projektet (Physics at High Angular resolution in Nearby GalaxieS), som har til formål at udforske fødslen, livet og døden af stjerner i galakserne i vores univers. Ved at kortlægge galakser på tværs af det elektromagnetiske spektrum med et arsenal af kraftfulde observatorier, herunder Hubble, ALMA, ACA, VLA, MeerKAT og NOEMA, søger PHANGS bedre at forstå interaktionerne mellem stjerner og skyer af gas og støv og deres indvirkning på galaktikken struktur.
NGC 1559 skelnes blandt galakserne observeret af PHANGS ved sin solitære position i stjernebilledet Reticulum på den sydlige halvkugle, blottet for tætte galaktiske naboer. Denne galakse har været vært for fire supernovaer i de sidste 40 år, opdagelser, der i vid udstrækning tilskrives den australske amatørastronom Robert Evans, såvel som CHASE-projektet i Chile.
Disse katastrofale begivenheder var ikke kun spektakulære, men tillod også en præcis vurdering af afstanden mellem galaksen NGC 1559 og Jorden, hvilket gav værdifulde spor til at beregne universets ekspansionshastighed.
Specielt gav type II-P supernovaen SN 2009ib den enestående mulighed for at måle afstanden til NGC 1559 og satte den til 19,8 megaparsec eller 64,57 millioner lysår. Disse opdagelser beriger ikke kun vores viden om galaktisk struktur og dynamik, men giver også ny indsigt i størrelsen og alderen af vores univers, hvilket understreger vigtigheden af avanceret teknologi i kosmisk udforskning.
