Intel, på et globalt marked, hvor konkurrencen inden for teknologi når hidtil usete niveauer, nyder den amerikanske virksomhed eksklusive muligheder for at gøre forretninger med den kinesiske gigant Huawei. Denne situation sætter rivaliserende AMD i et ugunstigt lys, da begge teoretisk set er forbudt at arbejde med enheder, der er underlagt amerikanske sanktioner.
Trump-administrationen tildelte Intel en særlig licens i 2020, hvilket gjorde det muligt for den at fortsætte med at sælge avancerede chips til Huawei på trods af handelsrestriktioner på amerikanske firmaer. Denne beslutning kom som en iltballon for Huawei, som dermed var i stand til at fastholde og endda øge sin andel af laptopmarkedet globalt.
På den anden side ansøgte AMD om en lignende tilladelse tidligt i Biden-administrationen i 2021, men dens anmodning blev ubesvaret. Denne forskelsbehandling havde en betydelig indvirkning på AMD, en privat virksomhed med potentielt betydelige indtægter fra salg til Huawei. Ifølge AMDs interne data, baseret på analyser fra NPD og GfK, faldt andelen af Huawei bærbare computere, der bruger AMD-chips, dramatisk, fra næsten halvdelen i 2020 til kun en brøkdel i første halvdel af 2023.
Huawei: Intel VINDER foran AMD, takket være Joe Bidens administration
Den politiske og teknologiske scene bliver endnu mere kompliceret, når det kommer til forholdet mellem USA og Kina. Huawei er blevet udpeget af Trump-administrationen som en trussel mod den nationale sikkerhed, idet den tilføjes til listen over handelsrestriktioner. Intel formåede dog at navigere i disse begrænsninger ved at fortsætte med at levere kritiske komponenter til Huawei bærbare computere.
Kritikere af denne fortrinsbehandling til Intel antyder, at sådanne beslutninger kan underminere principperne for det frie marked og favorisere nogle virksomheder frem for andre, baseret på politiske overvejelser snarere end kommercielle eller teknologiske fordele. Desuden rejser denne komplicerede dynamik mellem virksomheder og regeringer spørgsmål om levedygtigheden og rimeligheden af handelsrestriktioner baseret på national sikkerhed.
Kinas ambassade i Washington betegnede disse restriktioner som "økonomisk chikane", og opfordrede USA til at genoverveje at anvende begrebet national sikkerhed på måder, der undertrykker kinesiske virksomheder.
Mens striden mellem Intel og AMD fortsætter, vender industriens øjne mod Det Hvide Hus og venter på at se, om Biden-administrationen vil justere politikker, der er arvet fra forgængere på en måde, der afspejler mere lige vilkår for alle amerikanske virksomheder, der sejler i de urolige farvande i international handel og forbindelser med Kina.
