Facebook og Netflix er under beskydning, efter at dokumenter, der for nylig blev frigivet i en retssag, kaster et ugunstigt lys over deres praksis for håndtering af brugerdata. Ifølge eksplosive påstande i en større antitrust-sag havde Netflix adgang til Facebook-brugeres direkte beskeder i "næsten et årti" i et forsøg på bedre at personliggøre sin service til sine kunder.
Retsdokumenterne, som blev offentliggjort den 23. marts, afslører et tilsyneladende privilegeret forhold mellem streaminggiganten og den sociale medieplatform. Ifølge retssagen indgivet af to amerikanske statsborgere, Maximilian Klein og Sarah Grabert, nød Facebook og Netflix "et særligt forhold", hvilket gav streamingplatformen "skræddersyet adgang" til sine brugeres data.
Dette tætte forhold er angiveligt blevet styrket af den personlige forbindelse mellem Netflix-medstifter Reed Hastings og Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg. I en aftale, der blev underskrevet kort efter Hastings blev medlem af Facebooks bestyrelse, havde Netflix programmatisk adgang til Facebook-brugeres private beskeder gennem en grænseflade kaldet "Inbox API".
Facebook og Netflix undersøger officielt, hvordan de tjente på brugerne
Til gengæld for adgang til disse data leverede Netflix hver anden uge rapporter til Facebook, nu Meta, om hvordan dets brugere interagerede med platformen, hvilket hjalp med at forbedre målretningen og rangeringen af annoncer på det sociale netværk. Sagen fremhæver stigende bekymring for, hvordan Silicon Valley-giganterne håndterer deres brugeres private data.
Især Facebook har tidligere fået en bøde på millioner af dollars for forkert håndtering af sine kunders personlige oplysninger. For eksempel blev virksomheden i 2022 idømt en bøde på 265 millioner euro af de irske myndigheder, efter at data fra over en halv milliard brugere blev afsløret online.
Ud over disse bekymringer om privatlivets fred var Facebook også involveret i Cambridge Analytica-skandalen, hvor det blev opdaget, at data fra millioner af brugere blev brugt uden tilladelse til at påvirke valg rundt om i verden. På trods af tidligere påstande, der bagatelliserer betydningen af denne hændelse, understreger de nuværende afsløringer det dybe behov for regulering og overvågning af dataindsamling og brugspraksis i den digitale tidsalder.
Efterhånden som flere detaljer dukker op, er det stadig at se, hvilke konsekvenser denne situation vil få for begge virksomheder, og endnu vigtigere, hvilke skridt der vil blive taget for at beskytte privatlivets fred og sikkerhed for brugerdata fremover.
