Jeg ved ikke, om du fulgte efter iPhone 4S præsentationskonference eller ej, men hvis du gjorde det, så har du helt sikkert bemærket, at Tim Cook, Phil Schiller, Scott Forstall, men selv publikum blev frataget begejstringen fra de gamle udgivelser. Tim Cook talte meget lidt, Phil Schiller præsenterede iPhone 4S, som om han var tvunget til at gøre det, selvom han ikke ville, men i virkeligheden vidste nok alle, at det uundgåelige vil ske. Eller måske var det allerede sket i betragtning af, at der i hallen, på rækken forbeholdt Apple-chefer, var en tom stol i kanten af rækken, en stol, som Steve Jobs, virksomhedens grundlægger, skulle have siddet på.
Når man ser tilbage, er det forståeligt, hvorfor stemningen under konferencen nogle gange manglede entusiasme, hvorfor det så ud til, at der manglede noget. Steve Jobs var den, der fik publikum til at rejse sig, uanset hvad han præsenterede, det var ham, der fik et produkt til at virke ekstraordinært, selvom det i virkeligheden ikke var det, det var ham, der solgte alt, hvad Apple producerede. Uden ham vil Apple-virksomheden have et hårdt liv, det bliver nødt til at bære innovationsbyrden videre uden ham, der fornyede sig, og jeg håber, at der i de kommende år ikke vil mangle fantastiske produkter i porteføljen af en af de største virksomheder i verden.
